Eksplosionsulykker

Eksploderende rabarber ødelægger hjem

Syltetøj sprængte køleskab i luften og ødelagde væg i hus i England

Rabarber kan åbenbart være sprængfarlige. Arkivfoto

Rabarber kan åbenbart være sprængfarlige. Arkivfoto

HENLEY-ON-THAMES:Et glas hjemmelavet rabarberchutney viste sig at være en eksplosiv cocktail for den 66-årige brite Margaret Goodwin.

Chutneyen var nemlig skyld i omfattende ødelæggelse i pensionistens hjem, skriver avisen The Telegraph.

Goodwin blev vækket i sin seng af et enormt brag, og da hun undersøgte sagen nærmere fandt hun, at køleskabet var sprunget i luften.

Døren var blevet skudt tværs gennem rummet og smadret væggen overfor.

Eksplosionen havde også løftet lejlighedens tag.

Et par dage forinden havde Goodwin fået glasset med chutneyen af en veninde, og brandvæsnet kunne konkludere, at den hjemmelavede delikatesse var skyld i uheldet.

Kompotten havde gæret og udledt metan, der er sprængfarlig, når det kommer i kontakt med luft.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.