Arbejdsulykker

Eksploderende traktordæk dræbte mand

Svejsearbejde på traktor førte til tragisk ulykke på virksomhed på Mors. En 44-årig mand blev dræbt.

Svejsearbejde på traktor førte til tragisk uykke på virksomhed.

Svejsearbejde på traktor førte til tragisk uykke på virksomhed.

En 44-årig mand blev ved godt et-tiden i nat dræbt ved en ulykke på virksomheden Damolin på Skarrehagevej 24 på Mors. Ifølge vagtchef ved Midt og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch var den 44-årige, der var ansat på virksomheden, ved at udføre et svejsearbejde på sin private traktor. - Traktorens dæk er tilsyneladende eksploderet, og den 44-årige har med stor kraft slynget hovedet mod gulvet, og trods forsøg på genoplivning, stod mandens liv ikke til at redde, fortæller vagtchefen. Jens Claumarch oplyser, at lokalpolitiet i Thisted sammen med Arbejdstilsynet i dag overtager undersøgelserne af omstændighederne i forbindelse med den tragiske ulykke.