Eksplosion på gymnasium

NÆSTVED:En sodavandsflaske fyldt med kemikalier eksploderede mandag middag på gymnasiet i Næstved. - I spisefrikvarteret lød der et ordentligt knald fra aulaen. Det viste sig, at det var en halvanden liters colaflaske, som der havde været en kemisk reaktion i, fortæller rektor Susanne Stubgaard. Knaldet var så højt, at en lærer, der stod i nærheden, tog på skadestuen for at få tjekket hørelsen. Alle elever i bygningen blev evakueret. /ritzau/