Udland

Eksplosion på restaurant koster 14 livet

Mindst 47 personer - heraf mange alvorligt - er såret efter en gaseksplosion på en hot pot-restaurant i Kina.

Eksplosion på restaurant koster 14 livet

Mindst 14 personer er dræbt og 47 såret efter en eksplosion på en restaurant i det nordlige Kina.

Mindst 17 af de kvæstede er i kritisk tilstand, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Myndighederne peger på et gaslæk som den mulige årsag til eksplosionen.

Den toetagers store restaurant, der serverer den kinesiske specialitet hot pot, ligger i byen Jinzhong i Shanxi-provinsen vest for Beijing.

Trykbølgen efter eksplosionen var så kraftig, at vinduer i nærliggende bygninger blev blæst ud.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.