Udland

Eksplosion ryster Ungarns hovedstad

Sent lørdag aften blev Budapest i Ungarn ramt af en eksplosion, som sårede to politibetjente.

HÆNGEBROER DONAU Foto: Scanpix/Bjarke Ørsted

HÆNGEBROER DONAU Foto: Scanpix/Bjarke Ørsted

Det er endnu uklart, hvad der forårsagede en eksplosion i Ungarns hovedstad, Budapest, omkring klokken 22.30 lørdag aften.

To politibetjente, der var i nærheden, blev såret. Derudover er der ikke meldinger om tilskadekomne. Det oplyser ungarsk politi søndag morgen.

- Politiet får hjælp af eksperter til at undersøge området, til afhøring af vidner og til at indsamle data, siger politiet i en skriftlig udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Undersøgelser i området skal kortlægge skadernes omfang, og med efterforskningen forsøger politiet at fastslå, hvad der udløste eksplosionen.

Ifølge netmediet itv.com er der dog forlydender om, at eksplosionen skyldtes et gasudslip.

Efter episoden lørdag aften blev et større område omkring Oktogon-pladsen i det centrale Budapest spærret af. Og beboere tæt på eksplosionen blev bedt om at forlade deres hjem.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.