Eksplosiv bilbrand er påsat
Bilen futtede af efter eksplosionsagtig brand i Aalborg Øst.Opdateret kl. 13.27

Bilen blev ødelagt af flammerne.
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et vidne vågnede ved et højt brag natten til søndag. Vidnet kiggede ud af sit vindue på Saltumvej i Aalborg og kunne se en BMW omspændt af flammer i en nærmest eksplosionsagtig brand. Tegn på eksplosion Bilen udbrændte. - Der er tegn på en eksplosion i bilens kabine. Sideruderne er blæst ud, og soltaget lå et stykke fra bilen, oplyser vicepolitikommissær Torben Asmussen, Nordjyllands Politi. Han formoder derfor, at der er smidt eksempelvis fyrværkeri ind i bilen. Det er en BMW 745 årgang 2006. Kendt af politiet Bilen er ejet af en kvinde, men brugeren er en mand, der i forvejen er kendt af politiet. Til spørgsmålet om manden er kendt i rockerkredse, kan Torben Asmussen dog ikke udtale sig. Politiet fortsætter efterforskningen med de teknisk undersøgelser, og så vil politiet gerne høre fra eventuelle vidner. - Vi har to vidner, som hørte braget klokken 00.59, men de har ikke set noget, siger Torben Asmussen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.