Ekström gav alle baghjul

DTM-konge slog Michael Schumacher i Race of Champions-finale

Mat­ti­as Ek­ström ind­hyl­ler sit idol Micha­el Schu­ma­cher i det sven­ske flag efter fi­na­le­sej­ren ved Race of Cham­pions på Wemb­ley.scan­pix

Mat­ti­as Ek­ström ind­hyl­ler sit idol Micha­el Schu­ma­cher i det sven­ske flag efter fi­na­le­sej­ren ved Race of Cham­pions på Wemb­ley.scan­pix

LONDON:Hvis ikke der var en Øresundsbro mellem Danmark og Sverige, så ville Mattias Ekström nok også være ligeglad. For den 29-årige svenske racerkører kan tilsyneladende gå på vandet. I 2006 vandt han det prestigefyldte Race of Champions, da han på et tætpakket Stade de France i Paris slog den franske favorit Sébastien Loeb i finalen - endda i den franske rallyverdensmesters ¿egen¿ bil - en Citröen WRC. For to måneder siden vandt Audi-raketten så det tyske DTM-mesterskab efter en knivskarp afslutning på Hockenheimring i Tyskland. Slog sit idol I går satte Mattias Ekström så trumf på en forrygende 2007-sæson, da han genvandt titlen som mestrenes mester, da han på Wembley i London slog selveste den tyske Formel 1-legende Michael Schumacher i finalen efter tre heat. Ekström vandt første finaleheat i en Solution F-bil. Dernæst vandt Michael Schumacher andet heat i en ROC-buggy og satte banerekord undervejs, før Mattias Ekström satte trumf på med nok en heatsejr i Solution F-bilen. Den oplevelse var helt speciel for svenskeren, for den syvdobbelte tyske Formel-verdensmester har altid været hans store idol. - Han er mit forbillede. Som aktiv var han gennem mange år i stand til at motivere både sig selv og sit team trods de mange sejre. Det er hævet over enhver tvivl, at han er en alle tiders største racerkørere, siger Mattias Ekström, som også fik store skulderklap for sejren af nordjyden Tom Kristensen. Han blev allerede i sit første løb elimineret af sin gode ven og Audi-kollega. - Fantastisk. Ekström viste atter, at han er en gudsbenådet kører, og med tag over hovedet var han bedre end Schumacher. Beklageligvis bliver det nu nok sværere at bryde ¿Eki¿ psykisk ned før den kommende DTM-sæson, konstaterer Tom Kristensen. Fra sidelinjen på Wembley kunne han se Mattias Ekström køre fra den amerikanske rallykører Travis Pastrana, før svenskeren ordnede engelske Andy Priaulx i semifinalen. Nederlag i Nations Cup Det var tredje år i træk, at Mattias Ekström fik lov at betræde den øverste plads på podiet i forbindelse med Race of Champions. I 2005 vandt han den såkaldte Nations Cup sammen med Tom Kristensen. Dengang slog den skandinaviske Audi-duo finnerne Heikki Kovalainen og Marcus Grönholm i semifinalen, før det i finalen gik ud over Frankrigs Sébastien Bordais og Stephan Peterhansel. I går stødte Ekström/Kristensen atter ind i Kovalainen/Grönholm, og denne gang finnerne ingen nåde. Mens Tom Kristensen blev slået med 0,8 sekund af sin onde ond, Heikki Kovalainen, så fik Mattias Ekström baghjul med mere end ét sekund af viceverdensmesteren i rally, Marcus Grönholm. Finnerne gik derefter hele vejen til finalen, hvor de tabte til tyskerne Michael Schumacher og Sebastian Vettel, som i år debuterede i Formel for teamet Scuderia Toro Rosso. Godt nok startede Michael Schumacher med at dumme sig i det første finaleheat mod Heikki Kovalinen, men derefter gav Sebastien Vettel håndfaste beviser på sit store talent, da han effektivt kørte fra såvel Kovalainen som Grönholm i de to følgende heat.

Forsiden