Turisme

Ekstra billigt

Lavprisvarehuset Gekås ligger i Ullared, 95 km sydøst for Göteborg – 70 km på motorvej og 25 km på landevej. 3,9 mio. kunder besøgte Gekås i 2008, og trods finanskrisen bød første halvår 2009 på en stigning i omsætning på 15 procent og rigtig mange danske kunder. Den lave svenske krone gør det rekordbilligt at shoppe i varehuset, der i forvejen har meget lave priser, som svenskerne selv kører langt efter. Gekås Ullared Stugby och Camping er den campingplads i Sveriges med højst belægning og har i første halvår haft en tilvækst på 30 procent. Her kan man både bo i lejet campingvogn og hytte, og man kan komme med sin egen campingvogn. www.gekas.se