Ekstra indsats for unge nydanskere

Flere unge af anden etnisk herkomst har brug for hjælp

AALBORG:Bare fordi man taler stort set flydende dansk så er man ikke nødvendigvis integreret i Danmark. Men det kan være svært at opdage, før det næsten er for sent. De unge har nemlig et godt hverdagssprog, fejlfri udtale og er gode til at lave undvigemanøvrer når de skal have deres faglige evner vurderet. Det har Aalborg Kommune erkendt, og derfor ændrer kommunen nu på sin integrationsindsats overfor de børn og unge af anden etnisk herkomst, der ikke er født i Danmark, men er kommet i løbet af deres barndom. Tidligere var integrationsindsatsen især rettet mod folk over 18 år, men i dag er det meget få, der først kommer til Aalborg som voksne. - Vi har godt fat om området og der er ikke tale om en dramatisk udvikling. Vi justerede sidste gang i 2003 og nu er det så nødvendigt igen. Vi skal have gang i et hurtigt arbejdende udvalg så vi kan få løst problemet, siger Ole Schøler, der er inspektør ved Aalborg Ungdomsskole, der står for integrationsarbejdet med de unge i Aalborg. De største problemer er især blandt de børn og unge, der er kommet til Danmark mens de var 9-12 år gamle. De starter typisk i en modtageklasse og bliver så efter et par år sluset ind i en almindelige folkeskoleklasse. Efter et par år her bliver problemerne typisk opdaget og de kan være ganske massive. En del har brug for mere hjælp end der umiddelbart kan hentes i den nuværende model. - En af mulighederne er at lave heltidsundervisning, så vi på den måde sikrer at de unge får de nødvendige kundskaber, siger Ole Schøler. Ungdomsskolen har ellers haft stor succes med sit integrationsarbejde. I forhold til resten af landet er der flere unge af anden etnisk herkomst, der fuldfører en uddannelse, der kvalificerer dem til et arbejde. Faktisk er det gået så godt, at Integrationsministeriet har kig på modellen. Så længe de unge går i skole er det Skole- og Kulturforvaltningen, der står for integrationen, men når skolegangen er færdig, er det Socialforvaltningen, der tager over. - Der er mange snitflader, der kan forvirre tingene. Det havde været bedre hvis vi havde haft en børne- og unge forvaltning, siger skole- og kulturrådmand, Nils Bell (V). De nye tiltag kan godt ende med en ekstra regning til kommunen. Det nemlig dem, der skal betale så længe de unge er under 18. Når de har nået kørekortsalderen er det staten, der hænger på udgiften.