Ekstra kvm blev fejret

Aabybro Skov og Havebrugsmaskiner holdt rejsegilde

Ejerne Folmer Kæseler (tv) og Kristian Hammer glæde sig til at tage 305 kvm i brug. Foto: Grete Dahl

Ejerne Folmer Kæseler (tv) og Kristian Hammer glæde sig til at tage 305 kvm i brug. Foto: Grete Dahl

Aabybro: 305 kvadratmeter ekstra med et stort glasparti ud mod Omfartsvejen.

Det er, hvad Aabybro Skov og Havebrugsmaskiner inden længe kan indrette.

Onsdag var der rejsegilde, hvor ejerne Folmer Kæseler og Kristian Hammer inviterede håndværkere, arkitekt, familier og venner på røde pølser, som det hører sig til.

- Aabybro Skov og Havebrugsmaskiner har eksisteret siden 1989, og i alle årene har firmaet haft pladsmangel i større eller mindre grad, fortæller Folmer Kæseler og Kristian Hammer.

De to glæder sig til at tage det nye lokale i brug.

- Det er da mange grunde til. Vi glæder os til at få mere plads, men det bliver også rigtigt godt, at vi bliver meget mere synlige ud mod Omfartsvejen, siger Kristian Hammer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.