Ekstra lærdom til de dygtigste

Bavnebakken og gymnasiet tilbyder ekstra timer i naturvidenskab

Jakob Lage
Arne Sloth Kris­tof­fer­sen - det skal være lige så na­tur­ligt at lære no­get i fri­ti­den som at spil­le hånd­bold.
Skolevæsen 6. marts 2007 05:00

STØVRING: De har en plan på Bavnebakkeskolen og gymnasiet. Den skal bare times og tilrettelægges af lærerne, så kan de dygtigste og mest interesserede elever i de større klasse få deres kundskabstørst slukket fra begyndelsen af det næste skoleår i fagene fysik, kemi og matematik. - Vi vil jo gerne være kendt også for andet end indsatsen for de praktiske elever, forklarer skoleinspektør Arne Sloth Kristoffersen. Det ny tilbud for eliten af skolelever er strikket sammen af gymnasiet, Bavnebakkeskolen, ungdomsskolen og den pædagogisk psykologiske rådgivning. Gymnasiet og folkeskolen har hver sat to lærere af til projektet, som kommer til at forløbe over 24 timer i elevernes fritid, enten på hverdage eller i weekender. Det er meningen, at de emner, som det ny tilbud byder på, ikke skal være kendt fra undervisningen til daglig. Og projektet skal ikke kun udfordre de elever, som melder sig til, men også være udviklende for de fire lærere som indgår i projektet. - Vi vil gerne, at det er lige så naturligt at lære mere i fritiden inden for fysik, kemi og matematik og måske senere et fag som engelsk, som det er naturligt spille håndbold, fremhæver Arne Sloth videre. Ud over udfordring til såvel elever som lærere, skal projektet gerne udvikle samarbejdet mellem folkeskole og gymnasium. Projektet henvender sig i øvrigt ikke kun til eleverne i 8.-10. klasse på Bavnebakkeskolen, alle elever i kommunens ældste klasser.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...