Ekstra penge til madpakkehus

Vi kan da ikke have et halvfærdigt madpakkehus, som vi har ydet penge til, lyder det fra Sparekassen Vendsyssels Fond, Brovst.

Michael Christiansen
Med den ekstra pengegave fra Sparekassen Vendsyssels Fond i Brovst kan madpakkehuset ved Jægerum Søpark gøres færdig med flisebelægning og handicaprampe. Foto: Martin Damgård
Brovst 15. december 2010 07:49

Derfor har Sparekassen Vendsyssels Fond i Brovst - tidligere Brovst Sparekasses Fond - besluttet at yde ekstra 75.000 kroner ud over de 200.000 kroner, vi tidligere har doneret til projektet, fortæller bestyrelsesformand John Olsson. - Vi læste i NORDJYSKE Stiftstidende, at madpakkehusets initiativtagere var kommet i klemme grundet moms-regler og manglede 28.000 kroner. Samtidig vidste vi, at der fortsat mangler flisebelægning og en handicaprampe ved madpakkehuset. Derfor giver vi nu det ekstra tilskud, så huset og omgivelserne kan gøres færdig, forklarer John Olsson.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...