Ekstra pensionspenge til 40.000 nordjyder

Industriens Pension har udbetalt 13,3 mia. kr. til medlemmerne

Jan M. Christiansen synes ikke, at der er meget ved at få garanteret en fast rente, hvis selskabet skal tage af kassebeholdningen for at opfylde løfterne. Foto: Henrik Bo

Jan M. Christiansen synes ikke, at der er meget ved at få garanteret en fast rente, hvis selskabet skal tage af kassebeholdningen for at opfylde løfterne. Foto: Henrik Bo

AALBORG:Jan M. Christiansen, 41 år og fællestillidsmand på Alfa Laval i Aalborg, har netop oplevet, at hans pensionsopsparing steg med mange tusind kroner. Det samme har 40.000 andre nordjyder.

De er alle medlem hos Industriens Pension, som i slutningen af maj overførte 13,3 milliarder kroner til medlemmerne, hvis konti alle er vokset med 25 procent. Typisk har hvert medlem fået mellem 50.000 og 100.000 kroner ekstra ind på pensionskontoen.
- Vi har overført pengene, fordi vi 1. december ændrede den måde, som vi forrenter pensionsmidlerne på, siger Laila Mortensen, administrerende direktør i Industriens Pension.
Sagen er, at medlemmerne tidligere var garanteret en fast rente af deres opsparing hvert år.
Derfor var der brug for en fælles opsparing, som skulle sikre, at der var penge til at give den faste rente.
Det er nu ændret, så medlemmerne siden 1. december har fået den rente, som Industriens Pension opnår, når selskabet investerer. I nogle år vil afkastet være højt, i dårlige år kan det give en lavere rente.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.