Fodbold

Ekstra redningsplads i 2. division

NORDJYLLAND:Køge Boldklubs tvangsnedrykning efter sommerpausen fra 1. division til Sjællandsserien giver en ekstra redningsplanke for at overleve i 2. division. I stedet for tilsammen seks nedrykkere fra 2. division vest og øst bliver der nu kun fem, og det betyder i realiteten, at nummer tredjesidst i begge kredse skal spille en playoff-kamp om den ledige plads i næste sæsons 2. division. For i hvert fald to af rækkens nordjyske klubber, FC Hjørring og Hobro IK, kan det måske blive en ekstra motivationsfaktor og i sidste ende en fornyelse af tilværelsen som divisionsklub. Inden forårets kampe er FCH i vestkredsen nummer 16 og sidst med otte point, mens Hobro er nummer 11 med 19 point. Den ekstra gardering mod nedrykning får næppe konsekvenser for Blokhus FC, der overvintrer som nummer seks med 25 point.jop

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst