Ekstra sukkerregning på 100 millioner

Sukkerafgift kommer til at gøre ondt på to marmeladefabrikker i Nordjylland med 150 ansatte.

Richard Fynbo fra Fynbo Foods er træt af at skulle af med ekstra 100 millioner kroner i sukkerafgift. Foto: Mette Nielsen

Richard Fynbo fra Fynbo Foods er træt af at skulle af med ekstra 100 millioner kroner i sukkerafgift. Foto: Mette Nielsen

En ekstraregning på 100 millioner kroner om året. Det er, hvad marmeladefabrikken Fynbo Foods i Vrå kan se frem til, efter at regeringen og Enhedslisten er blevet enige om at forhøje afgiften på sukker og udvide den til også at gælde andre sukkerholdige fødevarer end slik og sodavand. - Et glas billig marmelade, der i dag koster 10 kroner, vil stige til 16 kroner. Det vil få en katastrofal indflydelse på efterspørgslen, siger direktør Richard Fynbo, hvis fabrik bruger godt fire millioner ton sukker om året. 150 ansatte rammes Også den anden store marmeladefabrik i Vendsyssel, Scandic Food i Taars, bliver ramt. - Hvis afgiften stiger fra 0 til næsten 24 kroner pr. kilo sukker, bliver det voldsomt. Jeg har svært ved at tro, at regeringen faktisk gennemfører det, siger Torben Christensen, adm. direktør for Scandic Food. Tilsammen beskæftiger de to fabrikker i Vendsyssel godt 150 mand.