Ekstra timer kræver ekstra penge i kommunernes kasser

Skolevæsen 1. december 2002 07:00

KØBENHAVN: Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, frygter, at de penge, som kommunerne får til ekstra timer i folkeskolen med det nye skoleforlig, ender som en del af kommunernes bloktilskud og derfor ikke nødvendigvis kommer skolerne til gode. - Vi risikerer, at pengene i stedet bliver brugt til at reparere veje, siger Anders Bondo. Politikerne har med det nye folkeskoleforlig villet give eleverne et fagligt løft med flere timer i engelsk, dansk, matematik, idræt og fysik. Forliget underskrives formentligt først i næste uge. Og Anders Bondo mener, at forligspartierne har en forpligtelse til at sørge for, at det bliver muligt for kommunerne at leve op til kravene i forligsteksten. - Der er allerede mange kommuner, der lever op til kravene, men der er også en lang række kommuner, som ikke gør, og det er her, problemerne vil opstå, hvis kommunerne prøver at holde budgetterne inden for de ressourcer, de har, siger han. I så fald vil de ekstra timer gå ud over lejrskoler, featureuger og lærernes efteruddannelse, frygter Anders Bondo. En anden vigtig ting, som han mener, forligspartierne bør holde sig for øje, er, at en styrkelse af fagligheden i skolen kræver kvalificerede lærere. Både De Radikale og De Konservative har tidligere tilkendegivet, at den nye seminarieuddannelse skal kikkes nøje efter i sømmene. Frafaldet blandt de lærerstuderende er alarmerende højt. - Der er brug for at evaluere den nye uddannelse og se, hvad det er for en faglighed, der i liniefagene. Da man fik fire liniefag i stedet for to, forsvandt de pædagogiske og psykologiske fag, hvor man blandt andet lærer metodik i undervisningen, siger han. Han er i princippet tilhænger af en femårig uddannelse, men tror selv mest på en moduloverbygning til uddannelsen, som uddannede lærere så kan tage efter to og fire år. - Der er i høj grad brug for, at de unge lærere kan komme tilbage og afprøve deres erfaringer og lære nyt, siger han. Anders Bondo mener, at det er vigtigt at holde sig for øje, at skolen er en vidensvirksomhed, der har brug for fornyelse, og derfor er efteruddannelse af såvel skoleledere og lærere utrolig vigtigt. - Som lærer har man ikke et egentligt karriereforløb, men der skal nye input til. Der er et skrigende ønske og behov for efteruddannelse blandt lærere og skoleledere. En af skolelederens vigtigste funktioner er jo at skabe dynamik og professionalisme på sin skole, siger han. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...