Ekstraregning på 24,5 mio. kroner

Årsagen til enorme udgifter skal granskes, fastslår borgmester

Mogens Gade: Det er utilfredsstillende, at vi slet ikke er i mål med den indsats, vi har aftalt. Arkivfoto: Hans Christian Jacobsen <i>Fotojournalist Hans Christian Ja</i>

Mogens Gade: Det er utilfredsstillende, at vi slet ikke er i mål med den indsats, vi har aftalt. Arkivfoto: Hans Christian Jacobsen Fotojournalist Hans Christian Ja

JAMMERBUGT:Nu skal kommunens indsats for at få ledige i arbejde kulegraves, for det er slet ikke gået som politikerne og forvaltningen i fællesskab havde aftalt for at forsøge at holde udgifterne på beskæftigelsesområdet på det budgetterede niveau.

Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende fredag.

I stedet er det blevet til en merudgift på 24,5 millioner kroner, opstået i giftig kombination af større udgifter og mindre refusioner fra staten. Og det er ikke faldet i god jord i økonomiudvalget, som har diskuteret anmodningen fra beskæftigelsesudvalget om en tillægsbevilling på det store millionbeløb.

- Det er utilfredsstillende, at vi slet ikke er i mål med den indsats, vi har aftalt, siger borgmester Mogens Gade (V) om situationen.

- Det er ikke for sjov, vi laver en beskæftigelsesplan. Så går vi ud fra, at der bliver ageret i forhold til at holde planen og nå målene, og at der løbende bliver fulgt op på udviklingen, siger han.

- Det er områder som udgifter til kontanthjælp og kommunens egen aktiveringsindsats, der er skredet markant, og det medfører nu, at blandt andet brugen af fremmede aktører i aktiveringsindsatsen vil blive kulegravet, oplyser Mogens Gade.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.