EMNER

Ekstratimer før eksamen

De ældste elever får kompensation for lockout-aflyste timer

De ældste elever i Hjørring Kommune får mulighed til at forberede sig til eksamen med ekstratimer. 	Arkivfoto: Bent Bach

De ældste elever i Hjørring Kommune får mulighed til at forberede sig til eksamen med ekstratimer. Arkivfoto: Bent Bach

HJØRRING:Elever i 9. og 10. årgang i Hjørring Kommune har fået mange timer aflyst i forbindelse med lærernes lockout. Pr. 19. april var det opgjort til henholdsvis 2170 og 874 timer, og de rammer hårdt, nu hvor afgangseksamen står for døren.

Derfor blev det besluttet til seneste møde i Børne- og Undervisningsudvalget, at der skal kompenseres så vidt muligt i de relevante fag.

Det betyder, at der vil være ekstratimer i fag som dansk, fysik og kemi, engelsk og hvad den enkelte klasse skal op i.

Hjørring Kommune har ikke noget problem med at leve op til minimumsantallet af timer ned sat af Børne- og Undervisningsministeriet, men alligevel vil man gerne give de ældste elever den bedst mulige forberedelse til eksamen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.