EMNER

Ekstrem kulde koster dyrt

Termostaten på varmeapparatet får en ekstra tand op, når der er is og sne udenfor.

Vinteren i år har været ekstremt kold indtil videre. Derfor kan mange danskere forberede sig på lidt af et chok, når varmeregningen skal betales. - Fortsætter kulden december ud, vil regningen til opvarmning af boligen i 2010 sammenlignet med 2009 blive i nærheden af 5,7 milliarder kroner ekstra, skriver cheføkonom Ulrikke Ekelund fra BRF Kredit i en analyse. Dertil kommer, at prisen på energi er steget ganske meget i år sammenlignet med sidste år. Det betyder, at der skal lægges yderligere 3,7 milliarder kroner oven i regningen. - Samlet set betyder det en øget betaling i 2010 på cirka 3700 kroner for hver husstand i Danmark, skriver Ulrikke Ekelund. Januar og februar var de koldeste i mange år med en middeltemperatur pænt under normalen. /ritzau/