Terrorisme

Ekstreme muslimer i PETs søgelys

KØBENHAVN:"Der er i Danmark personer og miljøer, der sympatiserer med eller har relationer til organisationer, som er involveret i terrorvirksomhed." Denne både lakoniske og foruroligende oplysning har i lang tid kunnet læses på hjemmesiden for Politiets Efterretningstjeneste. Men at borgere i Danmark skulle være langt fremme med konkrete planer, sådan som det tilsyneladende er tilfældet med de fire unge, der knyttes til det store fund af sprængstof og våben i Bosnien, kan være udtryk for en forværret situation. Det er første gang, at dansk politi sigter nogen for hovedparagraffen i antiterrorlovene, men de nye love har allerede været brugt i en håndfuld andre sager, som dog alle handler om støtte eller opfordring til terror. I den sidste halvanden måneds tid har embedsmænd i Justitsministeriet overvejet, om de ledende medlemmer af organisationen Al Aqsa skal tiltales for at have indsamlet økonomisk støtte til den militære gren af Hamas-bevægelsen. Sagen har stået på siden slutningen af 2002, da Bagmandspolitiet fik beslaglagt organisationens penge på konti i Danske Bank. De sigtede nægter sig skyldige. Pengene skulle gå til velgørenhed blandt palæstinensere, har de sagt. En anden sag undersøges af Københavns Politi. Talsmanden for organisationen Oprør, Patrick Mac Manus, sigtes for at ville give penge til terrorgrupper, fordi der er indsamlet 50.000 kroner til både Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) og guerillabevægelsen FARC i Columbia. I nogle tilfælde går myndighederne galt i byen. På grund af oplysninger fra USAs finansministerium gik dansk politi således i aktion mod hjælpeorganisationen Independent Scandinavian Relief Agency, men efter trekvart års undersøgelser blev ISRA renset. I en helt anden boldgade befinder sagen om Said Mansour fra Brønshøj sig. Manden, der er blevet betegnet som fundamentalist og fanatisk, sidder for tiden varetægtsfængslet, fordi han er sigtet for at have opfordret til terror. I film og på cd-rommer skal han have forsøgt at ophidse andre til at deltage i voldelig jihad, mener politiet. Mansours materiale er spredt til mange. Noget er fundet hos terrormistænkte personer i Tyskland og Italien. PET har i årevis overvåget Said Mansour, og også en stærkt religiøs algerisk mand fra Brabrand blev i lang tid aflyttet på grund af sine kontakter til ekstremister i flere andre europæiske lande. Sidste år blev aflytningerne brugt som bevis, da den 47-årige Athamane Mehiri blev dømt for at have spillet en væsentlig rolle i planlægningen af sine kammeraters voldelige røveri mod en bank på Frederiksberg. Politiet mente, at udbyttet skulle gå til en islamisk organisation, som bekæmper militærstyret i hjemlandet. Mehiri havde også tæt kontakt til den unge dansker, der i to år sad indespærret i USAs fangelejr i Guantanamo på Cuba. Det nære forhold blev opdyrket i en moske. Tre gange fungerede danskeren som pengekurer for Mehiri, da han havde penge i kuverter med på rejser til Algeriet. Og det var Mehiris kontaktmand i London, som godkendte danskeren, inden denne kunne rejse til Afghanistan med planer om senere at komme til Tjetjenien for at kæmpe mod russerne. Blandt de andre kendte islamister er Omar Marouf, der er dansk statsborger. Han er dødsdømt i Marokko for medlemskab af organisationen Salafia Jihadia samt for at have deltaget i terroraktiviteter. Netop udviklingen i de stærkt religiøse miljøer optager PET mere og mere. Efterretningstjenesten forsøger via kontakter med imamer og andre at hindre, at de udvikler sig til hellige krigere. Både en skarp tone i den hjemlige debat og "Danmarks udenrigspolitiske profil" har betydning for udviklingen, fastslår PET. En "tiltagende polarisering i samfundet vil kunne bevæge kendte eller ukendte grupperinger fra hidtil rene støtteaktiviteter til egentlig handling," hedder det. Men truslen har også sammenhæng med de blodige begivenheder i Irak. Oprørerne har skabt en kampscene, som kan få betydning for Europa. Den tiltrækker grupper og personer, der ønsker at samles i fælles kamp mod vestlige interesser, mener flere vestlige efterretningstjenester. - På længere sigt kan krigen føre til, at flere personer, som har opnået kamperfaring i Irak, vil kunne anvende deres erfaringer i terroristøjemed også andre steder. Dette må vi selvfølgelig forholde os til i den løbende vurdering, sagde chefen for PET, politimester Lars Findsen, sidste år i et interview. /ritzau/