El gør varmeværk grønnere

Skagen Varmeværk skifter olie og gas ud med vindmølle-eneregi

Kraftvarmeværket i Skagen, som producerer elektricitet, når el-prisen er høj, får nu en makker, som bruger el til varmeproduktion, når el-prien er lav. arkivfoto

Kraftvarmeværket i Skagen, som producerer elektricitet, når el-prisen er høj, får nu en makker, som bruger el til varmeproduktion, når el-prien er lav. arkivfoto

Skagen Varmeværk investerer i år op mod fem millioner kroner i et nyt reguleringskraftværk, som producerer varme på strøm. Og det er i dobbelt forstand, siger driftsleder Jan Diget, en meget fornuftig investering. - Der er virkelig god økonomi i at producere varme ved hjælp af el i perioder, hvor el-prisen er lav, og så er anlægget en stor gevinst for miljøet. På varmeværket skal den varme, vi kommer til at producere på det nye anlæg, erstatte varme, som ellers ville blive produceret på olie- eller gaskedlerne, og alene dét er en miljøgevinst. Gevinsten bliver endnu større, fordi den elektricitet, vi bruger til det nye kraftanlæg, er vindmølleenergi, siger Jan Diget. Jan Diget oplyser, at der skal opføres en tilbygning på cirka 60 kvadratmeter ved kraftvarmeværket til det nye anlæg. Der følger penge med - Vi har bestilt selve kraftanlægget, og jeg venter, at det vil være klar til at producere varme fra begyndelsen af november, og det er netop i vinterhalvåret, der vil være størst brug for det. Det er i vinterhalvåret vi har perioder, hvor det blæser så meget og vedvarende, at der er en overproduktion af elektricitet. Det er i de perioder, som nogle gange blot er en time og andre gange flere timer, el-prisen er så lav, at det er en god forretning at bruge el til opvarmning af vand. Der er en del perioder, hvor el-prisen ikke blot er lav, eller hvor den er gratis. Der er faktisk også perioder, hvor vi kan få penge, for at aftage elektricitet, siger Jan Diget. Overproduktionen af elektricitet forekommer typisk i nattetiderne, men der kan også være weekender, hvor forbruget er så lavt, at el-prisen er lav. - Det skyldes, at vindmøllerne producerer el, når der er vind. Dem kan man ikke stoppe, og der er en hel del kraftværker, som også producerer varme, hvorfor man hellere ikke kan stoppe dem. Når der så produceres mere strøm, end der bruges, giver det el-nettet problemer. Det løses nu ved, at elektriciteten eksporteres, og det sker ofte til en foræringspris – og i perioder må Danmark endda betale for eksempel Tyskland for at aftage elektricitet. -Så mener vi, at det er fornuftigere, at for eksempel Skagen Varmeværk bruger overskudsstrømmen, siger Jan Diget. Besparelse Det anlæg, varmeværket i Skagen investerer i, vil kunne producere cirka 10 procent af varmeværkets samlede varmeproduktion. - Jeg har regnet på, hvordan økonomien ville have set ud, hvis vi havde haft det nye anlæg i det seneste varmeår. Beregningerne viser, at vi ville have forbedret vores økonomi med cirka to millioner kroner. -Det er umuligt at lave præcise budgetter for et sådant anlæg, idet det er umuligt at vide, hvor meget blæst, vi får, men hvis man kan bruge "regnskabet" for det seneste år som gennemsnitsår, betyder det, at vi kan forrente investeringen i løbet af få år. - Vi er desuden i den situation, at hvis ikke vi investerer i det nye anlæg, skal vi have en ny oliekedel. Den sparer vi, og når det nye anlæg er i drift, kan vi skifte det nuværende reservelager af gas ved det gamle varmeværk på Kirkevej ud med et olielager, siger Jan Diget. El-produktion Elektricitet er i forvejen neget kendt på Skagen Varmeværk, idet værket selv producerer el på kraftvarmeværket. - Man kan godt sige, at vi med det nye anlæg vil få dobbelt glæde, økonomisk set, af el-markedet, idet vi selv producerer elektricitet, og varme, på kraftvarmeværket, når el-prisen er høj, og vi vil bruge el og producere varme på det nye anlæg når el-prisen er i bund. - Det vil være med til at give varmeværket en bedre økonomi, og der er ingen tvivl om, at det vil medvirke til at holde varmeprisen i ro, siger Jan Diget.