Elastikker hjælper nordjyske bude mod vinterføret

Giver bedre greb på glatte veje og stier.

Brede elastikker er ikke kun noget, der kan bruges i køkkenet. De er nu også et våben i kampen mod den hårde vinter.

Brede elastikker er ikke kun noget, der kan bruges i køkkenet. De er nu også et våben i kampen mod den hårde vinter.

Brede elastikker er ikke kun noget, der kan bruges i køkkenet. De er nu også et våben i kampen mod den hårde vinter. De hjælper nemlig nordjyske avis- og reklamebude til at få et bedre greb på de glatte veje og stier. NORDJYSKE har siden torsdag morgen delt omkring 7.000 brede elastikker ud til de i alt omkring 3.000 bude, som i vintervejret bringer aviser og reklamer ud til nordjyderne. - Vi har sendt elastikkerne ud til vores omkring 60 depoter og til vores øvrige distributionssteder, fortæller distributionschef Erling Jørgensen fra NORDJYSKE. Anbringes rundt om foden Han forklarer, at to elastikker skal anbringes rundt om skoen forrest på foden, hvilket giver foden et bedre vejgreb. Tilbagemeldingerne fra budene har i følge Erling Jørgensen været positive. - Og flere depoter er vendt tilbage og fortalt, at de allerede er løbet tør for elastikker, siger han. Ide fra Post Danmark Ideen til vinterelastikkerne kommer i følge Erling Jørgensen fra Post Danmark, hvor de bruges af enkelte postbude. Post Danmark oplyser, at ideen kommer fra nogle postbude i Aars, men at der er tale om et lokalt og individuelt initiativ og ikke en central beslutning hos Post Danmark.