Elbæk og Alternativet fik penge fra skattelylande

Før folketingsvalget i 2015 modtog Alternativet 299.950 kroner fra fond med adresse i Gibraltar og Luxembourg.

Alternativet holder landsmøde Foto: /ritzau/Carsten Bundgaard/arkiv

Alternativet holder landsmøde Foto: /ritzau/Carsten Bundgaard/arkiv

Alternativets valgkamp i 2015 blev støttet med 299.950 kroner, som blev overført af en fond fra de to skattelylande Gibraltar og Luxembourg.

Det skriver Ekstra Bladet.

Partiets presseafdeling bekræfter i en mail til Ekstra Bladet at have modtaget pengene.

De knap 300.000 kroner blev doneret personligt af den danske rigmand og iværksætter Ditlev Bredahl, som bor i London.

Ditlev Bredahl har ifølge Ekstra Bladet et eller flere postboksselskaber i skattelyet Gibraltar under navne som KickAss Capital og Danmai Limited.

Alternativets presseafdeling oplyser til avisen, at pengene ikke kommer fra de to nævnte selskaber, men fra et foretagende, som hedder The Xi'an 2009 Trust.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.