Elbæk: Studiestop er op til ledelsen

Kulturminister vil ikke blande sig en konservatoriets prioritering

Kulturminister Uffe Elbæk (R) hverken kan eller vil blande sig i nedlæggelsen af den klassiske musikundervisning på Det Jyske Musikkonservatoriums afdeling i Aalborg. Det fastslår han i en kommentar til et brev, han har modtaget fra Aalborgs politikere. I brevet udtrykte et enigt byråd bekymring for, at nedlæggelse vil svække det klassiske musikmiljø i Aalborg. I de ledsagende kommentarer ved byrådets behandling af sagen mandag gav flere politikere udtryk for, at kulturministeren måtte tage affære med henblik på at redde den klassiske musikuddannelse i Aalborg. Flere gav i den forbindelse udtryk for, at der er sket en udsultning af de klassiske uddannelser i Aalborg, og at det er baggrunden for det vigende elevtal, der nu giver de klassiske linjer dødsstødet. - Jeg kan godt forstå, at lokalpolitikerne reagerer, det er meget naturligt, siger Uffe Elbæk, der er enig med byrådet i, at fraværet af de klassiske studerende vil have konsekvenser i forhold til Musikkens Hus. Det betyder dog ikke, at han er enig i kritikken af uddannelsens ledelse. En intern prioritering - Og jeg hverken kan eller vil gribe ind i forhold til noget, som er en intern prioritering hos Det Jyske Musikkonservatorium, siger Uffe Elbæk, der samtidig ikke finder grund til at kritiserer beslutningen, som han betegner som saglig og fagligt velbegrundet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden