Udland

ElBaradei - Egyptens midlertidige premierminister

ElBaradei bliver ifølge kilder fra præsidentkontoret lørdag udnævnt til midlertidig premierminister i Egypten.

ElBaradei - Egyptens midlertidige premierminister

* Mohamed Mustafa ElBaradei blev født 17. juni 1942 i Kairo. Faderen var en fremtrædende egyptisk advokat.

* 1962: Jurist fra universitetet i Kairo, ph.d. i international ret efter studier i Geneve og New York i 1974.

* 1964: Indleder sin diplomatiske karriere i Egyptens udenrigsministerium og bliver siden som juridisk rådgiver udsendt til Egyptens FN-missioner i Geneve og New York.

* 1974-1978: Personlig assistent for Egyptens udenrigsminister.

* 1980: Skifter til FN-systemet og får ledende stilling i FN's juridiske forsknings- og uddannelsesprogram.

* 1981-1987: Adjungeret professor i international ret ved New Yorks Universitets juridiske fakultet.

* 1984: Medlem af Det Internationale Atomenergiagentur IAEA's sekretariat, hvor han i de følgende år stiger i graderne og bliver chefjurist.

* 1997-2010: Generaldirektør for IAEA, opnår international respekt for sin upartiskhed, grundighed og sine diplomatiske evner.

* 2005: Sammen med IAEA hædret med Nobels fredspris.

* 2010: Vender hjem til Egypten, hvor han danner Det Nationale Forbund For Forandring, der kræver politiske reformer.

* 2011: Markant skikkelse under de store demonstrationer mod Hosni Mubarak. Meddeler sit kandidatur ved det kommende præsidentvalg, men beslutter siden at trække sig på grund af manglende demokrati.

* 2013: Markant skikkelse under de store demonstrationer mod den demokratisk valgte præsident Mohamed Mursi. Oppositionen vælger ElBaradei som deres hovedforhandler i forsøget på at få ændret forfatningen og Mursi til at træde tilbage.

* Gift med lærer Aida Elkachef. Parret har en søn og en datter.

Kilde: Reuters og AFP

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.