Elbiler vil kunne tanke grønt

Nye ladestandere i Frøstrup og Bedsted kan omstilles til at hente grøn og billig strøm til elbiler

Otto Lægaard, projektleder i Thisted Kommune, ved ladestanderen ved rådhuset i Hurup, hvor kommunens egne elbiler får strøm. Ladestandere af samme slags kommer om kort tid op i Frøstrup og Bedsted. Foto: Peter Mørk <i>Foto: Peter Mørk</i>

Otto Lægaard, projektleder i Thisted Kommune, ved ladestanderen ved rådhuset i Hurup, hvor kommunens egne elbiler får strøm. Ladestandere af samme slags kommer om kort tid op i Frøstrup og Bedsted. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

THY-HANNÆS:Det kræver ikke mere end en stikkontakt at give en elbil en ”optankning”.

Men med de ladestandere, som er på vej ved Bedsted og Omegns Aktivitetshus (BOOA) og ved den gamle kro i Frøstrup, vil batteriet kunne blive ladet op to-tre timer hurtigere end de cirka otte timer, som det tager med en almindelig stikkontakt.

Det er imidlertid ikke den eneste fordel ved ladestanderne. De er forberedt til at kunne levere strøm på tidspunkter, hvor der er overskud af ”grøn strøm” fra for eksempel vindmøller. Hvilket ofte er ensbetydende med meget billig strøm.

Teknisk der ikke noget i vejen for, at en sådan ”intelligent ladestander” kan etableres, oplyser Peter Melgaard, teknisk chef hos Thy-mors Energi.

Kravet er dels en fjernaflæst elmåler, dels at kunden får en aftale med en elhandler - Thy-Mors Energi eller en anden leverandør - der kan levere strømmen til variable priser, afhængig af udbud og efterspørgsel.

Elselskaberne afventer en afklaring fra regeringen, inden fjernaflæsning af elmålere rulles ud over landet i stor stil. Men der er allerede masser af kunder, der har fjernaflæsning af elmåleren, siger Peter Melgaard.

Ladestanderne er indkøbt af Thisted Kommune med penge fra projekt Den Grønne Tråd, der blandt andet tilbyder elbiler til turister i Thy. Standerne er leveret af det østjyske firma Vikingegaarden, og ifølge projektleder Otto Lægaard er Thisted Kommune firmaets første kunde, når det gælder den type ladestandere.

Den ene ladestander har i nogen tid været i drift i Hurup, hvor den leverer strøm til kommunens to elbiler. I Frøstrup og Bedsted udstationeres to elbiler, som i første omgang stilles gratis til rådighed af Højland Biler i Thisted. Senere skal bilerne leases eller sælges. Det er meningen, at de skal fungere som udlejningsbiler eller som delebiler for lokalbefolkningen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.