Elefantastisk

1. april 2003 08:00

CD ROCK The White Stripes: "Elephant" Åbningsnummeret hedder "Seven Nation Army" og det er lige hvad The White Stripes lyder som på "Elephant". En hel hær. Men de er stadig bare to, søskendeparret Jack og Meg White. På guitar og trommer. I forhold til de foregående tre album er der denne gang puttet meget mere substans i det skramlende mixture af garagemusik, de serverer. Og så er lydtæppet blevet meget hårdere og tungere end tidligere. Som en logisk konsekvens af deres umiskendelige talent er de fulgt med tiden og er trådt et skridt videre end den simple, skrabede rock, som de sammen med The Strokes, Black Rebel Motorcycle Club, The Vines og ikke mindst dansk The Raveonettes har buldret frem med igennem det seneste halvandet år. De har været hypet op til det helt store, men Jack og Meg har indtil videre befundet sig trygt som - ganske vist store - stjerner på den stadig isolerede indiescene, men med "Elephant" bør de sparke den sidste rest af forbeholdenhed væk og træde helt frem i første række af øjeblikkets store navne. Bare lyt til de første numre, "Seven Nation Army" og "Black Math", forrygende og medrivende - og en tydelig fortsættelse af den velkendte, aggressive White Stripes-stil fra "The White Stripes" (1999), "De Stijl" (2000) og "White Blood Cells" (2001). Det findes simpelthen ikke bedre lige nu. Pladen er intet mindre en end det første rigtige mesterværk inden for den ny generation af garagerock, og de altid rød/hvidklædte Meg og Jack beviser, hvad man gik og håbede på. Holdbarhedsfaktoren er særdeles høj. Inden pladekontrakt og berømmelse førte White-søskende sig frem hjemme i Detroit på byens bluesscener, hvilket man ikke har hørt meget til på ovennævnte plader, men på især "Ball And Biscuit" bobler det frem igen - nummeret er i øvrigt en helt igennem suveræn opvisning i fræsende guitar. Andre højdepunkter er "Little Acorns" "The Hardest Button To Button" og et hæsblæsende cover af Burt Bacharachs ""I Just Don't Know What To Do With Myself". I den spinkle og smukke "In The Cold, Cold, Night" smider Meg desuden trommestikkerne for første gang og træder frem til mikrofonen På tidligere White Stripes-album kunne en snigende fornemmelse af monotoni indfinde sig efter gentagne gennemlytninger, men på "Elephant" er dybden og variationen så stor, at det med 100 procens sikkerhed ikke bliver tilfældet. Især Jack White, manden bag tekst og musik, beviser, at han måske er det største talent rockbranchen har lige nu. Og som guitarist er han ikke mindre en fænomenal. "Elephant" er en mastodont blandt årets foreløbige udgivelser, og forunderligt er det, at hele pladen er indspillet på to uger i London - på en ottespors båndoptager fra 1963. Daniel Martinsendaniel.martinsen@nordjyske.dk The White Stripes: "Elephant" Prod.: Jack White XL/Playground

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...