Elegance a la Bayern

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

BMWs coupémodeller i 3-serien har altid været elegante og lette i designet. Det gælder også den nye model, der også kommer med ny 6-cylindret motor, som yder 306 hk.

En coupé er en sjov størrelse. Man fjerner to døre, sænker taget og skader dermed bilens praktiske anvendelse, især på bagsædet, hvor det oftest er vanskeligt at entrere. Alligevel er der en række fabrikanter, der stædigt holder fast på konceptet. Blandt andet BMW, der længe har haft nogle særdeles velskabte coupéversioner af 3-serien. Men hvad ofrer man ikke for lidt elegance? Specielt, når det alligevel er sjældent, at der er rejsende bagi. Nu er der kommet en ny aftapning af skønheden, der er synes at være mindst ligeså velformet. Det nye coupé-karrosseri er mere selvstændigt og adskiller sig denne gang i højere grad fra sedan- og touring-udgaverne end tidligere. Det gælder især bagfra, hvor der er kommet helt nye baglygter til. Bilen kommer på markedet til september, og samtidig er der verdenspremiere på en ny 6-cylindret rækkemotor med direkte benzinindsprøjtning og to turboladere. Den har en effekt på 306 hk, og modelbetegnelsen bliver 335i. Samtidig kommer en 330i med 272 hk, er 325i med 218 hk og en 330d med 231 hk. For første gang vil BMWs såkaldt intelligente 4-hjulstræk, xDrive, kunne fås til en coupé. Bilen kommer til Danmark i løbet af december.