Vold

Elegant eller rådvild?

Førstebehandlingen af finansloven havde øretæver nok til både venner og fjender

der var ikke enighed om ret meget, da Folketinget tirsdag trak i arbejdstøjet og tog hul på førstebehandlingen af finansloven, men fra oppositionens side var skytset ikke udelukkende rettet mod finansminister Claus Hjort Frederiksen. Foto: Scanpix

der var ikke enighed om ret meget, da Folketinget tirsdag trak i arbejdstøjet og tog hul på førstebehandlingen af finansloven, men fra oppositionens side var skytset ikke udelukkende rettet mod finansminister Claus Hjort Frederiksen. Foto: Scanpix

KØBENHAVN:Det var ikke meget, der var enighed om, da Folketinget i går mødtes for at førstebehandle regeringens finanslovsforslag for 2010. Et finanslovsforslag, hvor tidligere års overskud er vendt til dunrende underskud efter et år med krise. En krise, som hele sommeren har været i centrum for en intens kamp om, hvad der skal gøres ved det. En kamp, som også prægede gårsdagens debat fra start til slut, men først efter at Folketingets formand, Thor Pedersen (V), havde åbnet mødet med den ene ting, som alle var helt enige om - at Svend Auken vil blive savnet. Efter et minuts stilhed for den afdøde næstformand for Folketinget var det slut med både stilhed og enighed. - På den ene side befinder vi os stadig midt i krisen og har endnu ikke set de fulde konsekvenser i form af tabte arbejdspladser og flere ledige, men på den anden side er der altså lyspunkter. Finanslovsforslaget tager elegant højde for denne dobbelthed, lød vurderingen fra Venstres debuterende finansordfører, Tina Nedergaard, som derefter brugte sin tid på at kritisere Socialdemokraternes skatteudspil. Oppositionen lod ikke påstanden om den elegante balance stå uimodsagt. Herfra lød det igen og igen, at regeringen har handlet alt andet end elegant i forhold til krisen. - Konklusionen er, at regeringen tog fejl, og Socialdemokraterne fik ret. Igen og igen har regeringen fejlvurderet udviklingen i dansk økonomi, som Morten Bødskov (S) sagde i sin ordførertale. Venskabelige slagsmål Og sådan kørte det meste af dagen, men der var også plads til at skændes internt. Enhedslisten fik for eksempel læst og påskrevet, da Frank Aaen satte spørgsmålstegn ved, at SF vil stemme for en finanslov, hvor der er ekstra 700 millioner kroner til militæret. - Det er forskellen på at være et venstreorienteret holdningsparti, der står ude på sidelinjen, og så at være et venstreorienteret løsningsparti, der tager ansvar, lød den syngende lussing fra SF's Ole Sohn til Enhedslisten, som dog vendte den anden kind til og lovede at støtte en ny regering helt uden ultimative krav. Det spørgsmål var lidt sværere for De Radikale, hvor Morten Østergaard havde problemer med at svare på, hvordan De Radikale kan pege på en S-leder, som stiller ultimative krav til skattepolitikken. - Det er klart, at skal De Radikale lægge stemmer til, så skal vi have indflydelse, lød det håbefuldt. Og håb var der trods alt også enighed om at nære. Håb om, at krisen går så skånsomt over Danmark som muligt.