Energiselskaber

Elektriker flytter ind hos fjernvarmen

Lokalerne i en god del af Skagen Varmværks stor bygning på Kirkevej har stået tom siden varmeværket flyttede administration til en ny bygning ved kraftvarmeværket på Niels Bohrs Vej.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Afdelingsleder Flemming Neist foran Gade Nielsens nye hjemsted i på Kirkevej Skagen. Foto: Hans Ravn

Men nu er de atter i brug. Det er el-installatørfirmaet Gade Nielsen, som er en del af Mariendal El-Teknik A/S, der er flyttet fra Skagavej til Kirkevej. - Efter at butikken med detailsalg med hvidevarer, lamper og andet elektrisk udstyr blev lukket på Skagavej har vi haft væsentlig mere plads, end vi har brug for, og det er baggrunden for, at vi nu har valgt at flytte til lokaler, som passer til vores behov, Flemming Neist, der har været afdelingsleder i Skagen siden august. - Vi har brugt de sidste par uger på at flyttet materiellageret, værkstedet og kontoret fra Skagavej til Kirkevej, og på at få os indrettet i de nye lokaler, så vi kunne være klar til i dag, 1. december, hvor vi alene er på Kirkevej, siger Flemming Neist. Flemming Neist fortæller, at den nye adresse er den eneste forskel. - Vi har stadig værksted, så vi kan foretage reparationer, og vi har et stort materiellager, så vi også har det, vi skal bruge i hverdagen, lige ved hånden, siger han.