Alternativ energi

Elektrikere er forberedte på solen

Hos Energi Nord gør man klar til et demonstrationsprojekt, så man let kan vise interesserede, hvordan solceller fungerer og ser ud.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Eleverne fik forklaret, hvordan man monterer solceller på tage. Solcellerne hos Energi Nord skal være en del af et demonstrationsprojekt. Foto: Michael Koch

Der blev både boret, skruet og ikke mindst forklaret, da 15 elektrikerelever fra University College Nordjylland torsdag besøgte Energi Nord for at lære, hvordan man monterer solceller. Hos Energi Nord gør man nemlig klar til et demonstrationsprojekt, så man let kan vise interesserede, hvordan solceller fungerer og ser ud. Derfor var de 15 elever inviteret til monteringen. - De skal se, hvad solceller er. De fleste har set solceller på tagene, men de skal få en fornemmelse af, hvad solceller egentlig består af, og hvor nemt det er at sætte op, fortæller Mads Pedersen, der er energirådgiver hos Energi Nord. Eleverne fik en grundig instruktion, mens håndværkerne problemfrit satte solcellerne fast på demonstrationsmodellerne. De fik også forklaret de vigtige regler, som kunderne skal være opmærksomme på. Desuden hørte de om de tekniske muligheder, der kan optimere solcellerne til det enkelte hus. Fokus på alternativ energi Hos University College Nordjylland har man øget fokus på undervisningen i netop vedvarende energi, og det vil blive en vigtig del af elektrikernes hverdag, mener man. - I Danmark har vi bestemt, at vi vil bruge mere vedvarende energi, og derfor skal vi tænke i alternativer. Det er vigtigt, at elektrikere ved noget om det, for det er dem, der skal tilkoble det og vejlede kunderne, siger forretningsudvikler for Tech Energy Aalborg, Kim Vistisen. De er en del af UCN og har fokus på viden om miljørigtig energi, og man har flere kurser om emnet. Desuden hjælper Tech Energy Aalborg virksomheder med at optimere energiforbruget både af hensyn til miljøet og bundlinjen. Ud over solceller er der blandt andet fokus på husvindmøllers potentiale som en vedvarende energikilde. Torsdag handlede det dog udelukkende om solceller, og de går altså en lys fremtid i møde, hvis man skal tro Energi Nord.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste