Elektrisk fejl sandsynligvis skyld i brand

Årsag til brand i Aalborg kan ikke endeligt konkluderes

Politiet kan ikke komme med en endelig konklusion efter de tekniske undersøgelser på Sjællandsgade 38 i Aalborg. Arkivfoto: Kasper Bøgemark Nielsen

Politiet kan ikke komme med en endelig konklusion efter de tekniske undersøgelser på Sjællandsgade 38 i Aalborg. Arkivfoto: Kasper Bøgemark Nielsen

AALBORG:Torsdag undersøgte politiets tekniker tandklinikken i opgangen Sjællandsgade 38 i Aalborg, der søndag udbrændte efter en voldsom brand.

- Den sandsynlige brandårsag er en fejl i en teknisk installation, oplyser vicepolitikommissær Heine Hansen til NORDJYSKE.dk torsdag eftermiddag.

De tekniske undersøgelser startede torsdag formiddag klokken 10 og sluttede kort efter klokken 13.

Bliver ved formodningen

Ilden startede i klinikkens køkkenområde, og politiet formodede allerede før de tekniske undersøgelser, at det er en elektrisk fejl, der har startet branden.

Men det må blive ved formodningen, da politiet efter endt efterforskning stadig ikke kan komme med en endelig konklusion på brandårsagen.

Ingen kom noget til under branden, men tandklinikken udbrændte totalt og de øvrige lejligheder i opgangen kom til at lugte så meget af røg, at de er ubeboelige, indtil de er blevet renset og rengjort.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.