Elektronik afslører: Jeps, der var mål!
Nu kan fodbolddommere få hjælp af ny teknologi, som viser, om bolden var inde

Den højteknologiske fodbold, der selv fortæller dommeren, om den nåede i mål. Foto fra select.dk
TEKNOLOGI:Okay, det havde næppe hjulpet AaB i mandagens sure ”snekamp” mod AGF.
Men alligevel kan en fodbold-opfindelse blive banebrydende for fremtidens topkampe på grønsværen, snevejr eller ej.
En ny fodbold fra firmaet Select kan, via avanceret teknik, fortælle dommeren, om den var i mål, inden den røg ud igen. Det skriver videnskab.dk.
Mange fodfoldfans har gennem årene revet sig i håret i raseri over dommeres fejlafgørelser, men med den nye og højteknologiske fodbold skulle i hvert fald nogle af de hårrejsende dommerfejl kunne undgås.
Den avancerede fodbold hedder iBall og er blandt andet udviklet af det danske firma GoalRef og den tyske forskningsorganisation Fraunhofer.
Fodbolden har indbygget kobbertråde. Når bolden sparkes forbi mållinjen, skaber den ændringer i et magnetfelt, og det registreres af en computer, som sender et trådløst signal til dommerens armbåndsur. Hvis altså hele bolden har været inde i målet.
Den elektroniske fodbold er allerede testet, blandt andet i en Superligakamp, og fodboldorganisationen FIFA har godkendt teknologien. Det betyder, at den nye teknik kan tages i brug allerede 6. december i Japan ved VM for klubhold, Senere skal den højteknologiske bold også bruges ved fodbold-VM, skriver videnskaben.dk.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.