Tyverier

Elektronik stjålet ved villaindbrud

{ MARIAGER: En villa på Birkedalsvej i Gunderup ved Mariager har i weekenden været udsat for indbrud. Der er skaffet adgang til huset gennem et vindue, og der er stjålet både en 22 tommer fladskærm, et digitalt kamera samt småmønter placeret i en lerkrukke. Tyvene er også gået efter elektronik ved et indbrud i en villa på Mosevej i Vebbestrup. Her er der stjålet en 40 tommer Samsung faldskærm samt en bærbar pcér til en samlet værdi af omkring 40.000 kr. Tyveri af brædder fra trælasthandel { MARIAGER: Trælasthandelen i Mariager har i den forgangne uge flere gange haft besøg af ubudne gæster. De har skaffet sig adgang ved at klippe hul i det omgivende trådhegn og har stjålet imprægnerede brædder til en samlet værdi af 3.500 kr. To forgæves forsøg på indbrud { VISBORG/ØSTER HURUP: Både klubhuset i Visborg og et af de nye feriehuse på havnen i Øster Hurup har i weekenden været udsat for mislykkede indbrudsforsøg. Visborg tæt på kredsmesterskabet VISBORG: Med uafgjort i sæsonens sidste kamp kan Visborg IF sikre sig kredsmesterskabet og retten til at spille om at være hovedlandets bedste serie fire. Holdet vandt i weekenden med 3-0 over B 65, der kun havde æren at spille for. Visborg skal i finalekampen møde Mariager IK, der vil slås for at komme over nedrykningsstregen. Bejler til mesterskabspladsen er også Purhus IF, der er tre point efter Visborg. Sidste kamp bliver afgørende ALS: Den sidste turneringskamp bliver afgørende for, om Viking Als bliver kredsvinder og skal spille om det jyske mesterskab i serie fire. Holdet vandt i weekenden uden kamp over Nibe, og er inden sidste kamp på søndag kl. 11 et point foran nummer to, Dall/Ferslev IF. HADSUND: Træner og ledere på Hadsund Boldklubs andethold i serie fire sukker efter, at sæsonen snart er slut, så man slipper for at ringe til modstanderne for at fortælle, at man i Hadsund Boldklub ikke kan stille hold. Det skete i weekenden for tredje gang i træk, da HB skulle have spillet mod IK Rosendal . Holdet er sikker på nedrykning.