Betalingsmidler

ELEKTRONISK BETALING Det offentlige kan spare 1,1 mia. KR.

} KØBENHAVN: Der kan årligt spares 1,1 mia. kr. i den offentlige sektor, hvis betalinger mellem de offentlige kasser og private borgere og virksomheder bliver lagt om. Det viser en analyse, som KPMG Consulting har lavet for Finansministeriet. Besparelserne kan hentes, hvis alle betalinger mellem borgere, virksomheder og de offentlige kasser omlægges til digitale konto-til-konto overførsler og elektronisk fakturabehandling i stedet for den velkendte fremgangsmåde med kontanter, betalingskort, checks og indbetalingskort. - Vi skønner, at potentialet er 1,1 mia. kr. årligt fordelt på 54 procent i kommunerne, 11 procent i amterne og 35 procent i staten, siger Jacob Holm, partner i KPMG Consulting. Analysen indgår som grundlag i finansminister Thor Pedersens (V) lovforslag om NemKonto, som blev fremsat den 9. oktober. /ritzau/