Musik

Elektronisk og roots musik i Huset

George Kilby Jr. spil­ler Hu­set på tirs­dag.

George Kilby Jr. spil­ler Hu­set på tirs­dag.

AALBORG:Tirsdag giver amerikaneren George Kilby Jr. koncert i Huset i Hasserisgade. Hans musik er beskrevet som amerikansk roots musik med inspiration fra funky New Orleans orkestre som Neville Brothers og The Meters, tilsat en spandfuld rockabilly. George Kilbys energiske og udadvendte shows har givet ham en række opgaver som opening act for populære kunstnere, deriblandt den nyligt afdøde James Brown. Bandet er George Kilby Jr. lead vocal og guitar, Niel Thomas keyboard, harmonika, mundharpe, percussion og vocal, Aturo Beger bass og vocal samt Jakob Rostboell trommer og vocal. To dage senere - om torsdagen - er der samme sted koncert med Among Machines. Gruppen består af Jens Hørsving, laptop/programmering, og Torben Snekkestad på saxofoner.