Elementernes rasen

Jeg var i begyndelsen af 20'erne, da jeg første gang mødte den engelske maler J. M. W. Turners (1775-1851) malerier på Tate Britain i London.

Naturvidenskab 18. december 2011 05:00

Det var en overvældende oplevelse. De kæmpestore malerier i de høje sale, hvor elementerne jord, luft ild og vand på én gang stilfærdigt poetisk og samtidig vildt og voldsomt rasede hen over lærrederne, gav mig en skønhedsoplevelse ud over det sædvanlige. Jeg var bjergtaget af skønhed. I museumsbutikken købte jeg en plakat, som fulgte mig i mange år fremover, til trods for, at de fire knappenålshuller i plakatens fire hjørner, blev større og større, for hver flytning, som ungdommens skiftende destinationer med studier, arbejde og udvikling fordrede. SU'en rakte åbenbart ikke til indramning. Senere har jeg mødt Turners billeder rundt omkring i Europa og sågar i New York og Washington. I 2004-2005 var Turner for alvor på tapetet i Danmark på en stor udstilling på Statens Museum for Kunst med titlen "TURNER og tidens natursyn". Den fik jeg ikke set, men erhvervede glad det smukke katalog. I disse måneder turnerer udstillingen "William Turner Maler der Elemente", som blev indledt på Bucerius Kunst Forum i Hamborg, for herefter at lande på Muzeum Narodowe i Krakow, i Polen, hvor den kan ses ind til 12. januar 2012, for så at vende tilbage til sit ophavsland England, hvor den kan ses på Turner Contemporary, Margate ind til medio maj. Hvad er det, som bliver ved med at gøre Turner aktuel? Og hvad kommunikerer hans billeder til det postmoderne menneske? Stilhistorisk tilhører Turner romantikken, og nogle kunstiagttagere karakteriserer ham samtidig til; ubestridt at være en af de mest betydelige, originale og nyskabende kunstnere i første halvdel af 1800-tallet. Han frigjorde og fornyede maleriet, og det gjorde ham til banebryder for det øvrige Europas malere. Turners motivkreds var dog hentet i det samme univers som de øvrige guldaldermalere, f.eks. danske Eckersberg, nemlig søstykker, landskaber, arkitektur og interiører, men det var hans behandling af motiverne, der var i en klasse for sig. I 1800-tallet havde man for længst stillet spørgsmålstegn ved antikkens Empedokles fra Agrigents lære, cirka 450 f. kr., om, at de fire elementer var alle tings ophav, og at alt var sammensat af disse grundelementer, ligesom forestillingen om at elementernes henholdsvis adskillelse og forening sker via kræfterne "Kærlighed" og "Had", som Ole Nørlyng skriver i sin anmeldelse af den nuværende udstilling. Med menneskelige følelser som forklaringsmodel på naturens drama bliver naturen en spejling af menneskets eksistentielle vilkår, som fanger romantikkens tidsånd, og måske også vores? Ole Nørlyng fortæller videre, at Turner var klassisk trænet, og at en væsentlig del af hans værk er baseret på stor indsigt i historie og mytologi, ligesom Turner var en flittig læser især af poesi, som hans produktion skal ses i lyset af. For at understrege Turners fokus på de fire elementer helt fra ungdommen, har førnævnte udstilling en lille tegning af den 15-årige Turner, en kopi af Rubens maleri "Quos ego! - Neptun stiller bølgerne" fra 1635. Billedet er en allegori, hvor en ung regent gennem gode egenskaber holder elementerne i balance. Og netop balancen mellem elementerne, mellem skabelse og destruktion, liv og død ses som afgørende for den unge Turner, som skal vise sig at blive en rød tråd igennem hele hans produktion. Dernæst var Turner livet igennem optaget af mødet mellem den gamle verden og den nye verden. På den ene side, fascinationen af det moderne industrisamfunds spirer, dampskibe, damplokomotiver osv. men samtidig vemodet over den gamle verdens forlis. Alle hans malerier synes at operere i dette spændingsfelt mellem en ny verden, der tordner frem og en verden af i går, som stilfærdigt siger farvel, og letter andægtigt på hatten. Turners malerier blev altså aldrig til landskabsmalerier alene. De sætter den dag i dag en dagsorden til debat, om det nye altid er bedre end det gamle, og om et samfund og en klode i sin evige fremadstræben mon opnår den sublime balance , som det/den ønsker. Senest har resultaterne fra FN's klimakonference COP 17 i Durban vist, at adskillige klimatiske forhold ødelægges af vor levevis, og at verdens lande havde svært at blive enige om en genopretningsplan, til trods for Connie Hedegaards heltindeindsats. Har det nogensinde været vigtigere at respektere de fire elementers nødvendighed og autonomi? For Turner kunne den prosaiske verdens gestalter dog ikke tage hele billedet. Ved at lade både natur og kultur blive gennemlyst af en metafysisk virkelighed via elementernes allegoriske betydninger, bliver malerierne et vidnesbyrd om menneskets mulighed for også at lade etiske overvejelser og følelser få et ord at skulle have sagt. Alle mennesker har et valg! MARIA STENSGÅRD POULSENer lektor i Gymnasieskolen. Cand.mag. i kunsthistorie og dansk, Aarhus Universitet. Censor på lærer- og pædagoguddannelsen i Danmark. Skribent ved North Art Magazine. Gift og mor til tre.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...