Herning

Elendig kamp

2. division, herrer Herning KFUM - Svenstrup 3-2 Sætcifre: 23-25, 22-25, 25-16, 25-23, 15-13 HERNING: Det var et mere end ærgeligt nederlag ude lørdag eftermiddag for Svenstrup-holdet spillede slet ikke op til vanlig standard mod et rigtigt skidt spillende hjemmehold. Alt i alt blev det til en elendig kamp, og manglen af tre rutinerede stamspillere kostede givetvis gæsterne sejren. I de to første sæt blev der vist lidt, der mindede om volleyball, og med to knebne sejre kunne Svenstrup afgøre opgøret allerede i tredje sæt. Det lykkedes ikke som følge af en ubeskrivelig svag start på tredje periode med en føring på hele 20-8 til Herning-holdet, inden det lykkedes at få pyntet lidt på resultatet. Fjerde sæt blev meget lige fra start til slut, men tættere end 21-22 nåede gæsterne ikke og derfor skulle de to hold ud i et femte og afgørende sæt. Her blev der flyttet lidt rundt på spillerne, og det gjorde at Svenstrup-holdet fungerede bedre end hidtil set. Det var desværre for sent til at vinde kampen, for med en så kneben sejr som muligt på 15-13 vandt Herning samlet med 3-2. mølbæk