Elev-rådgivning en stor succes

Jetsmark Centralskoles familieterapeut bruger fem timer ugentligt på at rådgive elever med problemer.

en god ide var det, da skoleleder Susanne Madsen (th) sammen med børnehaveklasseleder og familieterapeut Marie Appel igangsatte den åbne rådgivning på Jetsmark Centralskole. Der er brug for alle de afsatte timer, viser det første år. Arkivfoto: Lars Pauli

en god ide var det, da skoleleder Susanne Madsen (th) sammen med børnehaveklasseleder og familieterapeut Marie Appel igangsatte den åbne rådgivning på Jetsmark Centralskole. Der er brug for alle de afsatte timer, viser det første år. Arkivfoto: Lars Pauli

For godt et år siden oprettede Jetsmark Centralskole en anonym rådgivning for elever med problemer og deres forældre, og den imødekommet et stort behov, har det vist sig. - Det er en stor succes. Vores familieterapeut Marie Appel har fuld op at gøre i de fem timer, der er afsat om ugen til rådgivningen, oplyser skoleleder Susanne Madsen, der selv var fødselshjælper for ideen. - Det kan lade sig gøre, fordi hun i forvejen er ansat på deltid som leder af børnehaveklassen og har taget en uddannelse ved siden af som familierådgiver, forklarer Susanne Madsen. Selv om det er svært at vurdere den direkte effekt af rådgivningen, er hun ikke i tvivl om at den er positiv. - Jeg er sikker på, at vi tager nogle problemer i opløbe, men det vil tage nogen tid at se effekten. Jetsmark Centralskole var i sidste skoleår plaget af et massivt fravær, især blandt en større gruppe af de ældste elever, og det har været på tale at oprette en drop-out klasse på skolen. - Vi vil hellere arbejde forebyggende og give elever og forældre et tilbud om en rådgivning, hvor de trygt kan henvende sig, forklarer Susanne Madsen. Hun tilføjer, at årgangen med det store fravær forlod skolen i sommer, og derfor kan man ikke se virkningen af den nye rådgivning på fraværet, som forrige skoleår var det højeste på Jammerbugt Kommunes skoler. 14,5 dage årligt i snit forsømte eleverne, mens det laveste til sammenligning var 6,5 på V. Hjermitslev Skole. Læs mere i NORDJYSKE fredag.