Elevatorer i Støvring lukker i tre måneder

Renovering af elevatortårne giver driftsstop fra 3. september til 30. november

Ole Jensen
I tre måneder fra 3. september bliver det ikke muligt at benytte elevatorerne på perron 1 og 2 på Støvring Station. Arkivfoto
10. august 2018 14:50

STØVRING: Det er ikke blot togpassagererne på Skørping Station, der må døje med elevatorer ude af drift på perronerne.

Banedanmark har netop meddelt, at elevatorerne på Støvring Station i perioden fra 3. september til 30. november vil være ude af drift.

Årsagen er dog ikke tekniske problemer, men i stedet udførelse af en totalrenovering af dem på spor 1 og 2 for at sikre en stabil drift af dem fremover.

På hver elevator skal tårnet slibes og nymales. Taget skal udskiftes og selve elevatorkabinen skal renoveres. Her vil der blive installeret ny hydraulik og elektronik, og dørene vil blive udskiftet med helt nye.

Handicappede og gangbesværede med rollator har i perioden dog mulighed for at få hjælp til at komme til den nærmeste alternative station via DSB’s Handicapservice.

Denne service skal dog bestilles på handicaptelefon 70131415+6 senest 12 timer i forvejen i tidsrummet mellem klokken 8 og 15.

Alternativt kan handicappede og gangbesværede tage toget og køre i den modsatte retning og stå af på en anden station og benytte elevatoren der for at komme ombord på det rigtige tog.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...