Skolevæsen

Elever anholdt efter gas på gymnasium

Østjyllands Politi har anholdt to elever fra Langkær Gymnasium for at sprede tåregas på skolen onsdag

Politi og brandfolk i arbejde ved Langkær Gymnasium og HF i Tilst ved Aarhus, der onsdag den 6. februar blev evakueret på pga et muligt gasudslip.(Foto: Bo Amstrup/Scanpix

Politi og brandfolk i arbejde ved Langkær Gymnasium og HF i Tilst ved Aarhus, der onsdag den 6. februar blev evakueret på pga et muligt gasudslip.(Foto: Bo Amstrup/Scanpix

TILST:To unge mænd er anholdt efter onsdagens gas-hændelse på Langkær Gymnasium, hvor flere elever blev dårlige og skolen blev evakueret, oplyser Østjyllands Politi.

De to er henholdsvis 18 og 20 år og er begge elever på skolen.

De sigtes nu for overtrædelse af våbenloven, som tåregas hører under.

- Vi har i dag anholdt to unge mænd i forbindelse med hændelsen i går, oplyser pressemand for Østjyllands Politi, Mogens Brøndum til Ritzau.

Skolen evakueret

Flere elever blev dårlige og hele skolen evakueret, da gassen onsdag forpurrede undervisningen på Langkær Gymnasium.

Politiet har torsdag konkluderet, at der var tale om tåregas - eller såkaldt CS-gas. Det har de afgjort ud fra vidneforklaringer, men teknikerne har ikke kunnet finde hverken giftige gasarter eller tåregas på gerningsstedet.

Rektor på Langkær Gymnasium, Anders Østergaard, er enig i politiets opfattelse:

- Jeg tror, det er sådan noget tåregaslignende spray, som en eller anden har haft med uden helt at tænke igennem, hvilke konsekvenser, det kunne få, siger han til Ritzau.

Bortvisning fra skolen

De to elever, der torsdag er anholdt, kan se frem til både sigtelsen fra politiet, mens også konsekvenser fra skolens side af.

- Vedkommende vil minimum blive bortvist i en periode, siger han til Ritzau.

Om det vil få længerevarende konsekvenser fra skolens side af, kan han dog ikke afgøre endnu.

- Det afhænger af, hvordan anklagen kommer til at lyde, altså om den lyder på brud af våbenloven eller også på at have udsat andre for risiko, siger Østergaard.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst