Elever bidrager til Læsøs udvikling

Dronninglund Gymnasium har arrangeret turen som led i Nordjyske Gymnasiers Talentakademi

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Store udfordringer er der masser af på De Nordjyske Gymnasiers Talentakademis tur til Læsø. Arkivfoto: Kirsten Østergaard.

Det er målet at sikre talentfulde elevers trivsel og udvikling med udfordringer til deres faglige og innovative evner, når 30 talentfulde gymnasieelever fra Brønderslev Gymnasium, Nørresundby Gymnasium og Dronninglund Gymnasium tager færgen til Læsø 6. oktober.

Dronninglund Gymnasium har arrangeret turen som led i De Nordjyske Gymnasiers Talentakademis tilbud til talentfulde elever, og deres opfindsomhed bliver for alvor sat på prøve. De skal nemlig udarbejde forslag til, hvordan Læsø kan drives mere bæredygtigt.

Forinden har eleverne forberedt sig i grupper med udgangspunkt i tre temaer:

Humaniora har fokus på "Den grønne diskurs - tilflytterkulturen", den naturvidenskabelige gruppe har beskæftiget sig med "Affaldshåndtering, el og transport" og business linjen har koncentreret sig om "Økonomi og natur".

På Læsø går turen rundt i bus, og eleverne skal besøge tre forskellige virksomheder: Life Læsø projektet, Læsø Salt og Læsø Turist og Erhvervsforening, hvor de præsenterer deres ideer og får dem bedømt af lokalbefolkningen, politikere og repræsentanter for kommunen ud fra, om ideerne er brugbare på Læsø.

Derudover fortæller de lokale værter om deres virksomhed og de udfordringer, som de oplever i forhold til den fortsatte udvikling af Læsø som en attraktiv, bæredygtig ø.

- Det bliver spændende at se, om vores elever kan bidrage til Læsøs fortsatte udvikling som attraktiv ø for tilflyttere med interesse for økologi og bæredygtighed. Læsø er allerede kendt for sine mange tiltag i den retning, udtaler arrangør og uddannelsesleder på Dronninglund Gymnasium, Anne-Mie Nielsen.

Kommunaldirektør i Læsø kommune, Lillian Kristensen, ser også frem til en udbytterig dag og en spændende debat mellem elever og læsøboere om Læsøs udviklingsmuligheder.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst