Aabybro

Elever byggede fremtidshuse

HF-elever holdt fernisering for arkitektur-projekt i pap og papir, som er deres bud på fremtidige byggeprojekter i Jammerbugt

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Liga Nikulina vil gerne have et kunstnerhus til ballet, dans, musik, teater og billedkunst. Foto: Anders Andersen

AABYBRO:HF-elever fra VUC Nordjylland præsenterede fredag deres bud på, hvad Jammerbugt Kommune mangler for at opfylde deres arkitektoniske visioner. Otte elever fra billedkunst og historie havde lavet imponerende kreative 3D-modeller i plastic, pap og papir. Alle malet og dekoreret efter alle kunstens regler. Eleverne havde brugt fire lektioner på projektet samt en del fritid.

Modellerne er udarbejdet ud fra temaet: ”Jammerbugts fremtid i relation til nye arkitektoniske perler med nye aktivitetsmuligheder for borgerne i kommunen”. Det er blevet til blandt andet: museum, kunstnerisk hus, sygehus, talentudviklingspark, kreativt hus samt sushibar.

HF-elev Kristine Steffensen har udformet et kreativt hus, hvor hun forestiller sig, at man på hver etage kan arbejde på forskellige værksteder med ler, maling, træarbejde, etc. Hendes tanke er, at man skal kunne gå ind fra gaden og leje sig ind på faciliteterne alt efter behov.

- Sådan et hus har vi i Aarhus, hvor jeg kommer fra. Det er der ikke her. Jeg arbejder ikke med noget selv, men kunne godt tænke mig at arbejde i ler, siger Christine Steffensen.

Dorte Jensen bor i Aabybro. Hun synes byen mangler caféliv. Derfor har hun designet en sushibar med skrånende tag. Foran skal der stå bambuspæle, og huset skal beklædes med kobber for at skabe den rette stemning.

- Jeg spiser meget sushi. Og det kan man ikke få i Aabybro. Jeg synes vi mangler sådan et sted, siger Dorte Jensen.

Udstillingen af elevernes modeller kan ses indtil udgangen af april på biblioteket i Aabybro.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.