Elever fra Hjelmsted Skole søges

Hjelmsted Skole blev nedlagt i 1953, og en forhenværende elev, Kaj Vinther, arbejder netop nu med at arrangere en mindesammenkomst i foråret. Tidligere elever fra skolen og andre med tilknytning til skolen opfordres til at deltage. En del forhenværende elever har meldt sig på banen, men arrangørerne er interesserede i at få kontakt med flere til 50 års jubilæet. Desuden skal der bruges nogle frivillige i en festkomité. Sammenkomsten bliver 29. maj - Kr. Himmelfartsdag i Serritslev Forsamlingshus. - Alle, der har gået i Hjelmsted Skole, eller har haft noget med skolen at gøre, opfordres til at finde og kontakte egen årgang. Prøv eventuelt gennem ynge eller ældre søskende til din årgang - og aftal hvem, der rapporterer til mig, lyder opfordringen fra Kaj Vinther. Han fortæller, at mange har ringet og skrevet. - Men min telefon har desværre ved en fejl haft "hemmeligt nummer". Det skulle være rettet nu, siger Kaj Vinther, der har 9774 0200. Kaj Vinther kan kontaktes på adressen: Præstbrovej 77, Gl. Agersted, 9330 Dronninglund.