Elever fra to lokale skoler skal være politikere for en dag

Elever fra Privatskolen og Jerup Skole deltager i Ungdomsparlamentet i Folketinget

Enkelte elever får chancen for et politisk gennembrud på Folketingets talerstol. Foto: Folketinget

Enkelte elever får chancen for et politisk gennembrud på Folketingets talerstol. Foto: Folketinget

FREDERIKSHAVN:Frederikshavn Kommune er repræsenteret med elever fra tre forskellige 9. klasser i årets udgave af Folketingets Ungdomsparlament.

Det drejer sig om to gange tre elever fra Privatskolens 9y i Frederikshavn og om tre elever fra 9. klasse på Jerup Skole.

Tre elever fra Privatskolen skal argumentere for lovforslaget ”Lov om fastsættelse af krav til cigaret emballage og øvrige tobaksvarer”.

Tre andre privatskoleelever har udarbejdet lovforslaget ”Forbud mod overhaling af lastbiler/trailer på de danske motorveje”.

Tre elever fra Jerup skole skal forsvare lovforslaget ”Forslag til lov om dyre-certifikat”.

De tre lovforslag er blandt de kun 60, der er blevet udvalgt af de 1300 lovforslag, Folketinget har modtaget fra landets 8. og 9. klasser.

Selve ungdomsparlaments-dagen er den 4. februar. I Folketinget skal eleverne forsøge at overbevise elever fra hele landet om, at netop deres forslag skal vedtages og overdrages til statsministeren. Møderne i folketingssalen ledes af Folketingets formand, Mogens Lykketoft.

Udvalgsarbejdet foregår elektronisk på ungdomsparlamentets hjemmeside.

Blandt andre lovforslag fra unge fra andre skoler er indførelse af atomkraft og krav om skoleuniformer.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.