Elever har del i ny skulptur
Femte årgang på Sydmors Skole og Børnehus inviterede til fernisering
Opdateret 17. maj 2022 kl. 11:52
VILS: Eleverne i 5. årgang på Sydmors Skole og Børnehus inviterede fredag formiddag til fernisering på en skulptur, som de selv har bidraget til. Eleverne lavede nemlig sidste forår en række små bronzefigurer, som nu indgår i det ny værk.
De to daværende 4. klasser havde besøg af afrikanere fra Burkina Faso, som dansede og lavede bronzefigurer med børnene. Processen tog udgangspunkt i en myte, som handler om menneskets drøm om at flyve. Nogle af eleverne har derfor lavet små figurer af fugle, mens andre har lavet mennesker, nogle med vinger.
Alle disse figurer er nu blevet monteret på en spiral, der er skåret ud i en metalplade og derefter galvaniseret. Menneskefigurerne går på den opadgående vej, mens fuglene sidder på tværgående stænger. Det hele har fået navnet Livets Vej.
Ved ferniseringen var det en elev fra hver af de to nuværende 5. klasser, Amalie Kræmmer Knattrup, 5.a, og Mathilde Noppenau Kristensen, 5. b., der hjalp hinanden med at holde tale og løfte presenningen af skulpturen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.