Elever har krav på erstatning

3. september 2004 06:00

KØBENHAVN: Elever i skolepraktik har krav på erstatning, hvis de kommer til skade under deres ophold på skolen. Det gælder også, hvis de kommer til skade, mens de holder pause. Det fastslår Østre Landsret i en ny dom, der dermed underkender Undervisningsministeriet. Ministeriet havde nægtet en ung kvinde erstatning for en arbejdsskade, der opstod, fordi hun faldt på trappen på vej til pause på Holbæk Handelsskole. Kvinden anmeldte sagen som en arbejdsskade, men ministeriet afviste at give hende erstatning med den begrundelse, at skolepraktikanters pause ikke falder ind under reglerne om erstatning. Nu har HK, som har ført sagen for kvinden, imidlertid fået rettens ord for, at der tale om en arbejdsulykke, så kvinden har ret til erstatning. Ulykken betød, at hun var sygemeldt i seks måneder og siden måtte forlænge sin uddannelse med fem måneder. Kammeradvokaten har frist til den 7. oktober til at beslutte, om sagen skal ankes til Højesteret. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...