Elever i gang med teater

KLARUP: "Presseholdet" fra de tre tredje klasser på Klarup Skole kan berette om fuld aktivitet i alle tre tredje klasser forud for 1. afdelings skolefest, der afvikles torsdag 2. oktober, med skuespil, dans, sang og meget mere. Tredje klasserne er alle i gang med at øve replikker, musik, sang og dans forud for opførelsen af Kajs Nye Klæder, der til forveksling ligner et andet kendt skuespil, men som er skrevet af skolens Steen Knutzon, der også har skrevet sange og musik til stykket. Foruden selve skuespillet vil der være en masse sang, musik og dans og børnene i 3. abc glæder sig meget til at vise stykket for forældre, søskende og skolekammeraterne. BJ