Elever skal hjælpes i den digitale verden

SSP vil undervise lærere fra fire kommuner i rådgivning af unge

Martin Frandsen
Med mobiltelefonerne er der hurtigt adgang til de sociale medier. Arkivfoto
29. september 2016 09:31

SSP konsulenterne bliver nærmest løbet over ende af skoler og lærere fra næsten alle klassetrin, som efterspørger undervisning af deres elever i, hvordan børnene skal færdes i den digitale verden og undgå dens fælder.

Derfor havde SSP medarbejderne i Mariagerfjord, Frederikshavn, Hjørring og Jammerbugt kommuner inviteret og samlet 100 personer fra skoler i Kultur og Erhvervs Center Jammerbugt torsdag 29. september for at klæde dem på til at kunne rådgive eleverne, oplyser Jesper Mørkholt.

Forældre skal træde til

De sociale medier fylder efterhånden så meget i ungekonsulenternes hverdag, at d e er nødt til at have lærerne til at hjælpe med undervisningen.

- Desuden skal vi også have et tredje ben at stå på - nemlig forældrene, som også skal inddrages. Vi har brug for, at de engagerer sig i deres børns digitale liv, siger Jesper Mørkholt.

Han pointerer, at det ikke er nok bare at forsyne sine børn med udstyr til at gå på de sociale medier.

- Man kan godt finde ud af at opdrage børnene til at opføre sig ordentligt i trafikken, man bør også fortælle, hvordan man skal opføre sig på de sociale medier og vide, hvad der er god skik, siger ungdomskonsulenten.

Det skal blandt andet sikre, at den otte årige pige ikke ender i kløerne på en voksen, som via de sociale medier vil noget andet, end barnet vil.

- Det starter med, at der tilbydes uskyldige ting til gengæld for fotos eller andet, som så kan bruges til at afpresse barnet til at gå for langt, nævner Jesper Mørkholt som eksempel.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...