Stenum

Elever skriver humorbreve

JERSLEV/BRØNDERSLEV: Sarah Spanggaard, 7. b på Toftegårdsskolen var den nordjyske vinder sidste år, da de gjaldt om at skrive det bedste rejsebrev. I den kommende tid har alle 7. og 8. klasser igen mulighed for at dyste om titlen som Danmarks bedste brevskriver. Post Danmark arrangerer nemlig DM i brevskrivning for 11. gang. To 7. klasser på Toftegårdsskolen er med igen - desuden deltager to 8. klasser på Tolstrup-Stenum Friskole samt en 7. klasse på Skolegades Skole og på Hedegårdsskolen. Emnet i år er humor, og konkurrencen går ud på at skrive det mest humoristiske brev og optage det sjoveste videobrev på et minut. Hver klasse kan deltage med et brev og med lige så mange videobreve, som der er elever i den enkelte klasse. I hvert postområde kåres landsdelens vinderbrev, der går videre til landsfinalen. Postområde Nordjyllands lokale dommer er Ib Grønbech, som mange elever husker fra sangen "Hvorfor må jeg ik' få Beatles hår"? Den regionale vinder kåres i april, og man kan stadig nå at komme med. I landsfinalen er komikeren Anders Lund Madsen i spidsen for dommerkomitéen, og de tre bedste breve belønnes med 15.000 kr., 7.000 kr. og 5.000 kr. til klassekassen. Han er også med til at udvælge 25 videobreve, som fra 21. marts vises på www.postzonen.dk, hvor der stemmes om bedste video. Vindervideoen præmieres med 3000 kr. til kunstneren. dving

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst